Ruds Vedby Sol vil i det nuværende layout have en kapacitet på 126 MWp og dække et areal på omkring 104 hektar. Det betyder, at vi kan forvente en grøn strømproduktion på 140.000.000 kWh om året.

Kapacitet

126

MWp

Areal

104

hektar

Forventet grøn strømproduktion

140.000.000

kWh

Vi forventer at opstille solpaneler på fastmonterede stativer. Her peger solpanelerne mod syd på øst-/vestgående rækker.

Alternativt kan det vise sig fordelagtigt at bruge såkaldte 1-aksede trackers. Her vil solpanelerne blive placeret på stativer, der følger solen omkring én akse, hvormed solpanelerne peger mod øst om morgenen og vest om aftenen. Rækkerne vil i dette tilfælde gå fra nord til syd.

Fælles for begge løsninger er, at solcelleanlægget vil have en maksimumhøjde på 4,5 m fra jordoverfladen, og i mange tilfælde lavere en dette. For at mindske udsynet, vil vi etablere vegetationsbælter rundt om hele anlægget. Normalt vil disse være 4,5 meter høje.

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har forslag eller input til beplantningen.

Solpanelerne vil altid være såkaldte dobbeltsidet paneler, der også vil generere elektricitet fra bagsiden. Dette er med til at øge produktionen af grøn strøm fra solcelleanlægget. Udover at være mere effektive, har dobbeltsidet paneler også en længere levetid, hvilket mindsker miljøbelastningen ved en eventuel fornyelse af panelerne.

Leverandørkrav

Størstedelen af solpaneler, der i dag bruges på større solcelleanlæg, bliver produceret i Kina, hvor visse producenter ikke overholder basale menneskerettigheder. Samtidig bruger mange kulkraft til produktionen, hvilket skaber et unødigt stort CO2 aftryk.

Der findes dog heldigvis også kinesiske leverandører, som producerer solpaneler med respekt for internationale standarder for arbejdskraft og miljø.

Vi er i dialog med vores leverandører for at sikre, at der så vidt muligt kun indkøbes udstyr fra disse producenter. Vores solcelleanlæg lever således op til de standarder og krav, som man kan forvente af et moderne energilæg.